Den bedste pleje og aftercare efter lash lift

Nu har du fået lavet lash lift - hvad så? Hvordan plejer du vipperne bedst muligt, er det noget med ikke at gå i bad i 24 timer? Her forklarer jeg hvordan du bedst muligt plejer dine vipper efter et lash lift, så du får mest muligt ud af din behandling!



Et lash lift er en behandling, hvor man med permanentvæske ændrer hårets struktur. Lash lift kan også kaldes vippebuk.


Efter et lash lift, er vipperne stadig modtagelige for forandring i 24 timer efter behandlingen. Det betyder, at du i det første døgn skal passe ekstra godt på dine øjenvipper.



Aftercare


Efter et lash lift anbefaler jeg at du:

- undgår vand og damp

- undgår øjenmakeup og andre øjenprodukter (f.eks. mascara, serum, conditioner)

- undgår at mase vipperne ned ad (som f.eks. ved at sove med hovedet ned i puden)

Hold dig til disse guidelines i de første 24 timer efter behandlingen.


Hvis du skal i bad eller rense dit ansigt, prøv da at undgå at få vand direkte på vipperne. Gå evt. udenom øjenområdet med en svamp eller vaskeklud. Undgå også at tage et langt, varmt, dampende bad.


Efter et døgn er vipperne, som de skal være, og du kan gøre som du plejer hvad angår bad, makeup o.s.v.



Pleje


Når man behandler hår med kemi, vi det altid blive lidt udtørret. Det er bare sådan verden fungerer. Ved et lash lift behandler man vipperne med permanentlotion, som er en kemisk behandling. Man går ind og åbner hårstrået op ved hjælp af kemi, og ophæver svovlbindingerne i håret så vi kan ændre dets struktur, som vi ønsker det. Vi arbejder med håret, vi ødelægger det ikke. Det er samme princip, som hvis du får farvet hår ved frisøren - vi ændrer lidt på håret.


Når et hår er behandlet med kemi, er det derfor vigtigt, at man giver det korrekt pleje. Det gælder både hår på hovedet og på dine øjne. Når vi får farvet hår ved frisøren, anbefaler hun også, at vi bruger hårkur, og det er ikke for at prakke dig en masse på, men fordi frisøren ved, hvad der er bedst for håret.


Det samme er tilfældet med dine øjenvipper - behandler man vipperne, er det nødvendigt at pleje dem, for at hårene er så flotte som muligt, og for at behandlingen holder så godt, som den kan. Det er min klare overbevisning at man bør pleje vipperne efter behandlingen, for ellers er pengene du har brugt på behandlingen så godt som spildt.

Plejer man ikke vipperne vil de blive tørre, stive og i værste tilfælde krusede og krøllede.



Hvordan plejer man så vipperne, spørger du? Det er faktisk ganske simpelt


Du bruger en lash conditioner. En conditioner er et produkt, som giver fugt. Det er et plejeprodukt og må endelig ikke forveksles med en vippeserum. En vippeserum får vipperne til at blive længere og mere fyldige, en conditioner giver fugt og plejer hårene.


Conditioneren ligner af udseende meget en mascara, og bruges også ligesom du ville påføre mascara - med en børste, hvor du bare reder produktet på vipperne.

En lash conditioner er gennemsigt og meget vandet i konsistensen, man kan ikke se, at man har den på, du kan derfor sagtens tage makeup på efter at have brugt din conditioner.


Conditioneren bruges 1-2 gange dagligt, to gange giver den optimale pleje. Den børstes på rene vipper morgen og aften, det tager kun ti sekunder.

For at den fungere optimalt, skal vipperne være rene, så der ikke sidder andet produkt eller snavs som et lag ovenpå vipperne, der forhindrer conditioneren at trænge ind. Du kan rense vipperne med en oliefri makeupfjerner eller en lash shampoo.


Hvis du har lyst, kan du også bruge conditioneren på dine bryn.

Kort sagt: conditioner påføres morgen og aften på rene vipper. Ti sekunder, så er du færdig.



Kan jeg bruge en anden form for olie i stedet for conditioner?


Mandel olie, castor olie, jojoba olie, vaseline? Nej, det synes jeg ikke du skal spilde penge, energi og tid på. Mange af de naturlige olier man kunne finde på at bruge, har for stor en molekylestørrelse, det betyder at produktet i mange tilfælde vil lægge sig ovenpå håret, i stedet for at trænge ind og give den nødvendige pleje. Når olien lægger sig udenpå håret kan det godt ved første øjekast føles som, og se ud som at håret er mere fugtigt, men det er sjældent tilfældet. Oftest hjælper det desværre ikke rigtig noget.



Nyt lash lift?


Et nyt lash lift kan tidligst laves 4 uger efter dit sidste lash lift, men for de fleste holder et lash lift 6-8 uger, hvis de plejer det korrekt. Min oplevelse med mine kunder her i salonen er, at de flest kommer tilbage efter cirka 6 uger, hvis de ønsker at vedligeholde lash liftets effekt hele tiden.



Hvilken conditioner skal jeg købe?


Dir professionelle vippetekniker har højest sandsynligt en lash conditioner til salg i salonen. Jeg forhandler det danske mærke Sanzi Beauty, som laver en rigtig god conditioner.


Conditioneren fra Sanzi Beauty:

- styrker vipper - plejer og nærer vipper - fugter vipper - rig på peptider og antioxianter - hormon fri - parabene fri - vegansk certificeret - ingen tilsat parfume


Du finder den her.




Hvad med vippeserum og lash lift?


Du kan sagtens bruge vippeserum og få lavet lash lift! Det er ofte en rigtig god kombi: lash lift og vippeserum. Når du bruger en vippeserum vokser dine vipper og bliver længere og mere fyldige. Når du så får lavet et lash lift, er der mere at se! Så det kan helt klart være en fin vej at gå.


Du finder en god kvalitets serum her. (vegansk, cruelty free, rig på antioxidanter, uden parfume, uden parabener, uden hormoner, uden olie)



Opsummering


Husk at undgå vand, damp og øjenmakeup de første 24 timer efter dit lash lift. Undgå også at mase og gnide i vipperne. Efter det første døgn plejer du vipperne med conditioner to gange dagligt. Hvis du ønsker længere og fyldigere vipper, kan det være fint at bruge en vippeserum.




Jeg håber du fik et overblik over, hvordan du plejer dine vipper og får det optimale ud af dit lash lift!


Hvis du sidder tilbage med nogle spørgsmål, er du mere end velkommen til at sende mig en e-mail på minabeauty@outlook.dk



Jeg håber du får mest muligt ud af din dag,

Knus Marina

  • Grå Facebook ikon
  • Grå Instagram Icon

© 2019 by MINA Beauty.