• Grå Facebook ikon
  • Grå Instagram Icon

© 2019 by MINA Beauty.

  • Marina

Husk dig selv

Hvad med at gøre noget for DIG. Ikke for andre, for "samfundet" eller for instagram. Læs med og kig indad bare lige i få minutter.


I går postede jeg nogle billeder på instagram med en laaang tekst til. Selvom den tekst var ret lang for et insta post at være, så føler jeg ikke, jeg fik sagt alt det, jeg har på hjerte.

Jeg vil gerne slå et slag for self-love, for jeg føler selv, at jeg tit (måske oftest) glemmer at gøre mig selv glad.



You can't pour from an empty bucket


Det er selvfølgelig en god kvalitet at have, hvis man putter andre før en selv og hjælper andre. Eller er det? Jeg tænker i dette tilfælde på det, som de altid siger inden afgang i et fly: at du ved nødstilfælde skal tage iltmaske på dig selv først! For ellers kan du ikke hjælpe andre.

Man kan sagtens føre det over til ens hverdag, prøv og tænk over det. Hvis du ikke hjælper dig selv først, og hvis du ikke har det godt, hvordan i alverden skal du så kunne hjælpe og give noget af dig selv til andre. Du tænker måske "det kan jeg sagtens, det er jeg super god til", og ja det kan da godt være, at du kan det i en periode, men hvor længe varer det ved? Man kan ikke hælde fra en tom spand, så på et tidspunkt brænder du ud.


Man kan måske komme til at tænke, at det er selvisk, men det er det sgu ikke! For hvis du er totalt brændt ud, så er du på et tidspunkt nødt til at sige stop, eller måske skrue ned for sjov, kærlighed og nærvær.


Hvordan ville det se ud, hvis du gjorde noget for dig selv i dag, som fylder dig op med glæde og frisk energi? Ville du så ikke have meget mere overskud til at tage dig af dine børn, hjælpe din syge bedstemor eller gøre rent og rydde op der hjemme, så dit hjem er et bedre sted at være for din familie?


Jeg vil virkelig gerne inspirere til, at du gør noget for dig i dag, og i den sammenhæng vil jeg anbefale dig at udnytte det skønne vejr! (det er i hvert fald lækkert i skrivende stund ;))

Det er sådan set underordnet, hvad det er, du gør for at fylde energidepoterne op, men jeg vil ligge fokus på, at det ikke skal være fordi nogle andre, har dømt det som værende "godt". Ja selvfølgelig er det godt og sundt at løbe en tur, det siger sig selv, men du skal ikke løbe, hvis det ikke gør dig glad.




Samtidig synes jeg også at man skal presse sig selv en lille smule. I går tænkte jeg "ej hvor vil jeg bare gerne ligge på sofaen og se Netflix", og det gjorde jeg så, i flere timer. Selvom det var det jeg havde lyst til, gjorde det mig faktisk ikke mere glad, det gjorde mig gnaven! Jeg kender mig selv nok til at vide, at for meget skærm-tid gør mig muggen, så i dag vil jeg udfordre mig selv til at gå en tur i stedet!


Så kig lige dig selv i øjnene, og tænk over hvad der egentlig LØFTER dit humør. Elsker du at male, men er det 100 år siden du har "haft tid", så pak malergrejet ud og gå i gang. Elsker du at svømme, jamen så brug de sølle 50kr på indgang til svømmehallen og plop i bassinet! Hvis du er helt pjattet med yoga, så træk måtten frem og lav nogle stræk i bare 10 minutter. GØR NOGET FOR DIG.


Sæt dig selv i fokus, vær bevidst om dit humør og udnyt det herlige vejr. Det vil gøre mig rigtig glad, hvis du vil dele din #selflove med mig i dag! Så tag min @minaaabeauty på Instagram, og del din oplevelse med os andre, så vi kan få flere med på bølgen!


Jeg håber alt det her gav mening, og så må du have den dejligste weekend.


Og ja noget af det der løfter mig op er motion. Selvom det er det mest kedelige at indse, og det ikke altid er sjovt at komme afsted, så er det pokkers dejligt når man gør det alligevel! Det kan anbefales, men helst i solskin ;)


Knus Marina



Hvis du vil i kontakt med mig, fanger du mig på mail: minabeauty@outlook.dk


Min instagram post, som bliver nævnt i dette blogindlæg finder du her: https://www.instagram.com/p/BvReO1UlUMM/


Hvis du undrer dig over, hvorfor dine lash extensions ikke holder heeelt så godt som du havde forventet, kan du læse med her: https://www.minabeauty.dk/post/hvorfor-holder-mine-eyelash-extensions-ikke


Følg med på Instagram og Facebook