• Marina

Skader eyelash extensions mine vipper?

Nej! Eyelash extensions skader ikke dine naturlige øjenvipper, hvis de er lavet ordentligt, og af en vippetekniker, der ved hvad hun/han gør.



Jeg arbejder altid udfra en tommelfingerregel, der siger, at man kan lave classic lashes ca 2 mm længere end dine naturlige vipper (ca 1 mm længere ved volume).

Det lyder nok ikke af meget, men øjenomgivelserne er jo små, så det giver et super fint resultat. Jeg plejer at sige, at det ser rigtig flot ud, der er noget at se, men uden at folk kigger og tænker "hvad fanden har hun dog på sine øjne?". Altså et autentisk, naturligt og flot resultat, uden det bliver for meget.


Der er kun meget, dine naturlige vipper kan holde til, og jo længere de syntetiske hår er, jo tungere er de også. Altså kan dine vipper ikke bære det, hvis lash extensions laves alt for lange. Derfor tager jeg altid udgangspunkt i DINE vipper, når jeg laver et sæt lash extensions til dig. Det betyder også, at du ikke "kan få det din veninde har", for hendes og dine vipper er ikke ens. Dermed ikke sagt, at man ikke kan forklare og vise mig billeder af vipper som du godt kan lide, og som du synes er flotte, for jeg skal nok gøre mit bedste, for at opfylde dine ønsker.


Dine naturlige vipper danner altså rammerne for, hvad vi kan sætte på af extensions, og det gør et hvert sæt lash extensions unikke og specielle.


Tip: ønsker du lange lash extensions, kræver det (okay) lange naturlige vipper, og det kan du få med vippeserum! Man kan sagtens bruge vippeserum, samtidig med at man har lash extensions på.



Mest hyppige årsager til skade på naturlige vipper:

- for lange og for tunge extensions

- dårligt udført arbejde/ inkompetent vippetekniker

- du piller i vipperne

- manglende rens af vipper og dårlig vippe-hygiejne


Hvis du er i tvivl om, hvorfor du skal rense dine lash extensions, og hvorfor det er super vigtigt for holdbarheden og sundheden af dine vipper, har jeg lavet et indlæg om det, "Hvorfor skal jeg rense mine lash extensions?".


Nu tænker du måske: "jeg har fået at vide, at ens øjenvipper falder ud, når man får extensions på!" Og ja, det er 100% korrekt, for det gjorde de også inden, og det kommer de også til efter.

Vores kroppe er nu en gang indrettet sådan, at levetiden på et naturligt øjenvippehår er op til ca 3 mdr, og når et vippehår fældes, vokser der et nyt hår ud. Du vil højest sandsynligt bare lægge mere mærke til det, når du har lash extensions på, fordi de er længere, kraftigere og mørkere, og fordi du lige har investeret i dem! Men bare rolig, det er helt naturligt, at man taber sine vipper, det gør vi alle sammen, uanset om man har lash extensions på, få lavet lash lift, bruger mascara eller ej.


Altså skader lash extensions ikke dine vipper, hvis de er lavet ordentligt, af en der har styr på sit shit, og hvis du plejer dem korrekt.

Jeg håber det her kunne hjælpe med at opklare noget af mystikken omkring vipper, og skyde myten ned om, at vipper ødelægger dine egne!


Tag fat I mig, hvis du har nogle spørgsmål, og lad mig hjælpe dig!

Du fanger mig på mail: minabeauty@outlook.dk


Ønsker du en bedre holdbarhed på dine lash extensions, læs da "Hvorfor holder mine eyelash extensions ikke?"


Vi ses i klinikken

Knus Marina

1,957 visninger
  • Grå Facebook ikon
  • Grå Instagram Icon

© 2019 by MINA Beauty.