• Marina

Alt du behøver at vide om vippeserum!

Opdateret: 5. aug. 2019

Velkommen indenfor i en en verden af smukke vipper! Vippeserum er et fantastisk produkt, som virkelig kan oppe dit lash-game, uanset om du har lash extensions på, får lavet lash lift, og om du bruger makeup eller ej.



Hvad er vippeserum

En vippeserum er et koncentreret produkt, som stimulerer hårsækkene og fremskynder mere hårvækst, styrker hårene og gør dem kraftigere & længere. Bum. Så simpelt er det faktisk.


Med en vippeserum kan man altså opnå længere, kraftigere, stærkere og mere fyldige vipper, ved at påføre produktet bare én gang om dagen.


Anvendelse

Du påføre vippeserum med et strøg hen over den øvre vippekant, langs med øjenlåget, men på selve vipperne. Penslen ligner lidt en eyeliner pen, så den er mega nem at bruge.

Det er vigtigt, at du har renset alt makeup, fedt, snavs og olie væk fra vipperne før du putter serum på, så hårsækkene bedre kan absorbere produktet. Derfor anbefaler jeg altid at bruge serum når du har renset dit ansigt og øjenområde om aftenen.

Olie kan mætte hårsækkene, så de ikke kan optage serummet, derfor er det vigtigt, at du bruger en oliefri makeupfjerner eller en vippeshampoo til at rense øjenområdet. Man kan ikke forvente et resultat, hvis man ikke er obs på det her.


Resultater

Der findes mange forskellige vippeserummer, men de fleste begynder at vise resultater efter ca. 6-8 uger, og det fulde resultat kan som regel ses efter ca. 16 uger. Men husk lige at det her er altså en af de ting, der kun virker, hvis man bruger det hver dag ;) (og følger anvisningerne).


Nogle vippeserummer har endda resultatgaranti, som f.eks. Sanzi beauty, hvor du kan få pengene tilbage, hvis du ikke har fået et resultat.


Graviditet og amning

For at være på den sikre side, anbefales det ikke at man bruger vippeserum når man er gravid eller ammer.

Firmaerne der fremstiller vippeserum tester altså ikke på gravide (! klart nok), så derfor kan de ikke vide, hvordan/om det kan påvirke mor og barn.


Serum og eyelash extensions

Bum bum buuuuum. Kan jeg bruge vippeserum mens jeg har eyelash extensions på? Yes, det kan du sagtens. Det er faktisk i mange tilfælde en fordel, for hvis dine naturlige vipper bliver længere, kraftigere og stærkere, kan du få længere og mere fyldige eyelash extensions, hvis altså du ønsker det.

Det er altså ikke nødvendigt at bruge serum for at have eyelash extensions på, men tit en fordel. Du vælger selv.


Skadede vipper

Har du af en eller årsag skadede vipper, enten hvis du piller i vipperne, brug af vippebukker eller en oplevelse med en knapt så kompetent vippetekniker, så kan vippeserum altså hjælpe dig. Brug af serum vil styrke dine vipper, og få dem til at vokse flot ud igen (altså de skal nok vokse ud under alle omstændigheder! Men en serum kan hjælpe dig godt på vej).


Hvis du er bange for, om lash extensions skader dine vipper, synes jeg du skal hoppe med her over og læse om skade på dine naturlige vipper ved brug af eyelash extensions.


Når jeg stopper med serum

Holder man op med at bruge sin serum, vil vipperne efter et par måneder vende til bage til sin oprindelige længde og tykkelse. Det er fordi, at vippeserum påvirker hårets vækst. Ingen serum = normale vipper.


Virker det?

Hvis du efter at have læst det her, stadig er i tvivl om vippeserum virker. Så kan jeg roligt svare dig: Ja det gør det.

Der findes utallige før & efter billeder på nettet og hundredevis af anmeldelser af de forskellige produkter. Jeg vil råde dig til at gå på trustpilot og instagram og søge på den specifikke serum, som du er interesseret i at vide mere om.


Jeg har til nu forhandlet Revitalash i salonen, og jeg venter i dette øjeblik på en forsendelse fra Sanzi. Begge er mærker jeg kan stå inde for, og som jeg ved virker. Du skal være velkommen til at skrive til mig på e mail minabeauty@outlook.dk, hvis du vil høre mere om de to serummer.



Serum til bryn! Hvad er nu det?

Jep, det findes også!


Er du en af de mange, som har overplukket brynene, da det var moderne i 90'erne og 00'erne? Yes, du er ikke den eneste! En brynserum vil være din bedste ven. Ligesom serum til vipperne, stimulerer brynserum hårvæksten og giver dig kraftigere, fyldigere bryn, og du kan sagtens få dine flotte bryn tilbage. Ofte er hårsækkene ikke helt ødelagt men ligger i dvale, de skal bare lige i gang igen.


Kan jeg ikke bare bruge min vippesserum til brynene (eller omvendt)?

Nej, det må du helst ikke.

Brynserum er "stærkere" end vippeserum, da hårsækkene i brynene ligger længere nede i huden, end hårsækkene på vipperne. Så for at få en effekt på bryn, er brynserum "stærkere".

"Så vil jeg gerne bruge brynserum på vipperne!!!" - tænker du så. Nej det vil du ikke, for brynserummet er altså for krads til de sarte øjenomgivelser, hvor huden ikke er særlig tyk. Gør du det alligevel risikerer du irritation i øjenområdet og svie.


Omvendt er det heller ikke optimalt at bruge din vippeserum til bryn, for det vil kun have ringe hvis ingen effekt, da den jo netop ikke er lige så "kraftig", og derfor ikke stimulerer brynenes hårsække nok til at øge væksten.


Bryn- og vippeserum er hver i sær udviklet med til formål, og udformningen af penslen til påførelse af produktet er også forskellig, så det er så let som muligt at bruge produkterne korrekt.




Jeg håber du synes det var spændende at læse med, og at du fik svar på alle dine spørgsmål om vippe- og brynserum!

Hvis det ikke er tilfældet, så tager du bare fat i mig på minabeauty@outlook.dk og spørger løs!


Får du ikke noget ud af din vippeserum? Så skal du kigge på de produkter, du bruger til at rense dit øjenområde med. Måske indeholder de olie, som kan forhindre hårsækkene i at absorbere de nærende ingredienser i din vippe serum. Det samme gælder bryn ;)

Læs med om at rense øjenvipper lige her. (Jeg ved godt den er møntet til folk med lash extensions på, men de samme ting gør sig gældende, når du bruger serum).



Tak fordi du læste med, vi ses snart i salonen!

Knus

Marina



0 visninger
  • Grå Facebook ikon
  • Grå Instagram Icon

© 2019 by MINA Beauty.